Forældremødet anno 2015 – nu med aktive Brainbreaks

Forældremødet anno 2015 - nu med aktive Brainbreaks

Forældremøde igen igen…. ohh ja så tager man lige en dyb indånding efter en lidt for travl dag, og lidt for lidt nattesøvn…..

Men jeg blev straks vågen. Her lidt inspiration til DIT (forældre)møde

Inspirerende mødeform – på forældremødet?

Inspiration til nye mødeformer er sjældent det, man forventer når man krydser skolegården på vej til det obligatoriske forældremøde.

Men jeg blev klogere og helt vågen (uden kaffe):

  1. Jeg var fysisk aktiv fra start og flere gange mødet igennem (brainbreaks hvor vi to og to gjorde sammen).
  2. Jeg lærte noget interessant nyt (klassen har fået deres egen website!!).
  3. Jeg fik talt med de andre (”lang tid siden”, ”hej er du ny forælder?”).
  4. Jeg bidrog selv (et spørgsmål og en rose til lærer).

Mødet var med andre ord forbilledlligt!

Det var interaktivt, vi fik talt med hinanden, der var kort ”to the point” info fra lærerens side (jaaaa ingen lange beretninger), og plenumdialogen som kan tage livet af sådan en som mig, når den får lov til at løbe løbsk, blev venligt men kontant holdt på sporet.

Om det så skyldes skolereformens fokus på fysisk aktivering af eleverne, engagerende lærere eller…det jeg jo ikke. Men godt var det!

4 minutter inde i forældremødet tænkte jeg: De må da have brugt værktøjskassen ”Forældremødet” som jeg var med til at udvikle for Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet i 2011. Værktøjskassen Forældremødet blev dengang solgt til hovedparten af de danske folkeskoler, og der er fortsat stor interesse for den og de 4 andre værktøjskasser til Skole-hjem samarbejdet; ”Skoleledelsen”, ”Forældredidaktik”, ”Teammødet” og ”Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget”.