Gør jeres møder frivillige og uimodståelige

Gør jeres møder frivillige og uimodståelige

Pilen peger for det meste på dig selv som mødeleder, hvis du bliver nødt til at gøre møderne obligatoriske eller hvis fremmødet på dine møder er elendigt.

Se herunder hvordan du får deltagerne til at sige JA og møde op.

Pilen peger på dig selv

Er du en af dem, som indkalder til møder, hvor deltagelse er obligatorisk? Hvis ja, er du da bange for begrænset fremmøde, hvis du gør mødedeltagelse frivillig?

Eller er du en af dem, som inviterer til møder, hvor fremmødet er elendigt? Hvis ja, mon det så er deltagernes skyld at fremmødet halter?

Sorry, pilen peger på dig selv. Det er dig, som skal hanke op i jeres møder og gøre dem så attraktive, at alle møder op – frivilligt.

Til syvende og sidst er det dit ansvar som mødeleder

Du skal sørge for, at:

  1. Dagsordenen er så uimodståelig og krystalklar, at hver eneste mødedeltager tænker:
  • Spændende!
  • Ja, DET vi skal opnå med mødet
  • Ja, det er DERFOR at JEG skal med!
  • Ja, det er vigtigt, at jeg forbereder mig på DENNE HER MÅDE
  1. Facilitere mødet så I når det, I skal, og hver eneste deltager oplever, at det var vigtigt at være med.