Kan personer med hjernerystelse lære mindfullness på webinar?

Mindfulness webinar hjernerystelse

Med mindfullness kan personer med hjernerystelse opleve øget velvære og mindre stress, viser forskning. Men hvordan lære Mindfullness, når symptomerne gør det vanskeligt at komme ud af døren derhjemme, eller hvis man bor langt væk? Hvilke muligheder er der med webinarer? Det vil Aftenskolen PasPåHovedet og Hjernerystelsesforeningen nu se på i samarbejde med AZENA.

Og vi starter med den første store udfordring: Personer med hjernerystelse har meget svært ved at se på en skærm. Så hvordan i alverden skulle de kunne deltage i et digitalt kursusforløb med webinarer over 8 gange foran, ja, en skærm?

Det kan de, hvis de kun skal være foran skærmen i kort tid af gangen:

  1. F.eks. skal det enkelte webinar kun vare 45 minutter, som brydes yderligere ned ved hjælp af korte pauser og “sort skærm”, hvor deltagerne lægger fx et håndklæde hen over skærmen i en kort pause eller under en øvelse, hvor der kun er brug for underviserens ord (lyd).
  2. Den synkrone holdtræningstid, altså der hvor underviseren interagerer med deltagerne på selve webinaret, minimeres. I stedet forbereder deltagerne sig asynkront før webinaret ved fx at lytte til podcasts med mindfulness øvelser, og træne for sig selv derhjemme.
  3. Tanken er også, at deltagerne fx halvvejs i forløbet træner mindfullness interaktion to og to fx ved at ringe hinanden op (måske kunne denne sætning rykkes ned til sidst?). Det vil vil understøtte deltagerne under forløbet og forhåbentligt og nogle vil måske holde kontakten efter kurset så de kan fortsætte med at bruge den nye læring.

Byg bro til det fælles rum med en artefakt

Når vi skal lære noget nyt er det ofte godt at komme væk fra dagligdagens mange input. Tage hen til et fælles fysisk rum, som er indrettet fysisk til det, vi skal lære, og som indebærer fælles rutiner, ritualer – og artefakter. Og der møde de andre; fællesskabet.

Med det setup kan det til gengæld være svært at tage sig sammen til at træne og lave øvelserne, når vi er hjemme igen i rammer som er indrettet til vores liv – men måske ikke til mindfullness. For hvor finder vi der tid og ro til det i eget hjem med indkøb, børn og rutiner?

Denne udfordring er webinarforløbet et godt bud på, fordi deltagerne netop lærer og træner i det miljø, hvor de selv skal kunne mestre mindfulness. Ulemperne ved ikke at mødes i et fælles fysisk rum forsøger vi at imødekomme ved at flytte en del af det fælles rum ud til deltagerne med en symbolsk, fysisk genstand.

Genstanden kunne være et særligt stearinlys, som deltagerne tænder under webinaret hvormed de etablerer et særligt rum til træningen, som de deler med de andre: Fællesskab.

Fællesskabet med andre med hjernerystelse, som med et slag også er blevet udelukket fra deres normale liv, vil vi også understøtte med korte præsentationer i check ind chatten ved webinarets start.

På de små mindfullness hold med 6-8 deltagere, vil vi bede dem skrive kort om hvor længe de har haft hjernerystelse, og hvordan den opstod. Og vi vil give dem mulighed for kort at hilse på hinanden med video på, så de ser hinanden live.

Næste skridt er at trygteste webinar ideen hos erfarne mindfulness undervisere og personer med hjernerystelse.

Tak til Center for Frivilligt Socialt Arbejde v. Cathrin Filip Johansen som AZENA faciliterer Temanetværket for webinarfacilitatorer for.