Lav Selfie Check ud statements på mødet

Lav Selfie Check ud statements

Det virker, dét der med at sige tingene højt, når tingene skal føres ud i livet. Og det virker at høre sig selv sige det igen, OG se sig selv sige det igen.

Derfor skal I bruge Selfie Check ud video statements. De er nemme at lave med egen smartphone, og det er både sjovt og effektivt.

Gør det på konferencen med en, som du ikke kender

I kan bruge Selfie Check ud video statements på alle typer af møder, både på afdelingsmødet hvor I kender hinanden godt, og på konferencen hvor ingen eller kun få kender hinanden.

Opskriften er enkel:

Ved mødet/konferencen afslutningen 10-15 minutter inden ”Tak for i dag”:

1. Bed deltagerne tænke over, hvad de særligt tage med sig fra mødet/konferencen og hvad de konkret vil gøre, for at følge op. Fx: Gøre noget nyt. Gøre noget, på en ny måde. Fortælle en kollega om noget osv. Tale med chefen om noget. Giv dem 2 minutters tænkepause, sørg for at der er stilhed undervejs. Bed dem skrive stikord ned.

2. Bed deltagerne vende sig mod sidemanden og fortælle om, hvad de særligt tage med sig fra mødet/konferencen og hvad de konkret vil gøre, for at følge op. Giv dem 1 minut/deltager hvorefter du beder dem om at bytte, altså 2 minutter i alt.

3. Bed deltagerne finde deres smartphone frem og videofilme sidemandens Check ud statement med vedkommendes smartphone. Giv dem 2 minutter/deltager hvorefter du beder dem om at bytte, altså 4 minutter i alt.

4. Spørg i plenum til eksempler på statements, altså bare indholdet. De skal ikke vise videoen 🙂