Ny viden skabes gennem interaktion mellem tavs og eksplicit viden

Ny viden er en af de mange gode grunde til at netværke, og deltage i organiserede netværk.

Men ny viden er ikke noget man får. Det er noget, man skaber sammen i interaktionen mellem eksisterende tavs og eksplicit viden.

Den proces kan du styrke som netværksfaciltator ved at sætte rammen for og strukturere dialogen i  netværket. Her kan du lade dig inspirere af vidensspiralen eller SECI-modellen, som beskriver skabelsen af viden i organisationer.*

Teorien i modellen er i korte træk, at viden i organisationer ofte begynder som tavs viden, som bliver til eksplicit viden gennem 2 trin: Socialisering og eksternalisering.

Tavs og eksplicit viden

“Eksplicit viden er viden, der nemt kan italesættes, udbredes og tilgås af andre personer”. Fx den type oplysninger, man finder i guidelines for kundepleje, manualer til hvordan klagesager behandles, osv.*

“Tavs viden er den form for viden, som oparbejdes gennem erfaring ved at deltage i den rutineserede praksis i organisationen. Den kan ses som en know-how og know-why, altså medarbejderens intuitive eller kropslige viden om, hvordan en bestemt opgave bedst løses.” Fx at man ved hvordan man forventes at opføre sig som forælder i en dansk skole.  

Fra socialisering til eksternalisering af viden

Socialisering sker via fælles social praksis, “..hvor erfaringer medfører etablering af tavs viden hos den enkelte…”  På den måde overføres meget tavs viden på tavse måder.

Eksternaliseringen sker når tavs viden italesættes, fx når man deler erfaringer om noget, tilfældigt eller struktureret, uformelt eller formelt. I det organiserede netværk kan facilitatoren således styrke eksternaliseringen af viden ved at strukturere italesættelsen af tavs viden.

Det næste skridt i skabelsen af ny viden sker, når den eksisterende eksplicitte viden kombineres med den nu italesatte tavse viden, og gøres tilgængelig for de andre i netværket. Dernæst skal den internaliseres gennem individuel refleksion over sammenhænge, genkendelse af mønstre, egne ideer og erfaringer.

*Mie Femø Nielsen, Brian L. Due, Thomas L.W. Toft, Gitte Gravengaard og Ann Merrit Rikke Nielsen (red.): Kommunikation i internationale virksomheder 1+2. 1. udgave 2016. © Samfundslitteratur 2016, s. 195.
**Nonako, I. og Takeuchi, H. (1995). The knowledge-Creating company: How Japanese Companies Create the Dynamics og Innovation