Start mødet en oktav højere

Start mødet en oktav højere

Som mødeleder skal du sætte scenen. Også for energi niveauet.

Du skal radiere energi ud i rummet, tilføre mødet lys uanset hvor meget solen skinner udenfor.

Løfte mødet – og de andre deltagere, så de kan flyde med på din slipstrøm. Så de kommer op i gear, og bidrager positivt til mødet.

Find energien uanset dagsformen

Sovet for lidt? Vågnet af en dårlig drøm? Modvind og regnvejr på cykelstien?

Slip tankerne. Se over skyerne. Der skinner solen altid.

Fokusér nu på at mobilisere din energi.

For mig virker disse mentale energizers altid:

  1. Tænke på det sidste vellykkede møde eller opgave
  2. Tænke på en begivenhed, opgave eller kunde, som jeg glæder mig til
  3. Se på et foto af nogen jeg holder af, eller noget som var rigtig godt
  4. Tænke på noget, jeg er stolt af
  5. Tænke på et kompliment

Bare et par minutter. Luk døren. Vask hjernen. Puds øjnene.

Så er du klar. Fokus på NU – 100% nærvær.

På mødet. Deltagerne. Det I skal nu. Åbn et vindue. Få jordforbindelse.

Med smil, øjenkontakt og håndtryk skal møde startes

Smil og giv hånd til deltagerne, efterhånden som de kommer ind i lokalet.

Få øjenkontakt. Læg mærke til deres dagsform. Er der nogen, som har brug for noget særligt af dig?

Kast et fast blik ud på deltagerne, når mødet går i gang. Få alle med, også dem i krogene. Lad dem vide, at du har set dem.

Så er du, og mødet, i gang.

Når det ruller, kan du lade deltagerne levere energien MED dig som back-stopper.

Falder energien, er det dit ansvar.

Så skal du rykke i mødets snor-træk. Stoppe en energiløs dialog. Samle mødets opmærksomhed.

Her får du igen brug for energimæssigt at ligge en oktav højere end deltagerne.

Øv dig – find 3 minutters ro og 3 energizers

Øvelse gør mester. Så start med at beslutte dig for, hvornår du vil:

  1. Finde 3 mentale energizers som altid virker for dig her-og-nu
  2. Bruge en af dem. Bare et par minutter. Luk døren. Vask hjernen. Puds øjnene.
  3. Læg mærke til energien. Hold fast i den.

Så er du klar.

Til næste gang du skal starte mødet en oktav højere end mødedeltagerne.

En oktav (af latin: octo = “otte”) er en rækkefølge af 8 toner i den diatonisk skala. Et almindeligt klaver spænder over 8 oktaver: Frekvensen fordobles eller halveres for hver oktav, man bevæger sig op eller ned i tonerækken (wikipedia).