Brug webinarer i jeres content marketing

Webinar Content Marketing

Webinarer kan været et stærkt element i jeres content marketing, når I vælger det rette indhold og format, og integrerer dem med jeres øvrige indhold og platforme i en samlet kampagne. Dermed vil webinarerne bidrage til at forøge trafikken på jeres website, styrke deltagernes engagement og øge jeres konverteringsfrekvens.

Her 4 tips til jer som hverken har en stor marketingsafdeling eller budget. Uanset om jeres “kunder” er kunder, medlemmer, medarbejdere, samarbejdspartnere eller frivillige.

1. Find ud af hvad der optager dem

Når I har styr på, hvad I vil opnå med kampagnen, så find ud af hvad der optager de kunder, som I gerne vil nå ud til:

  • Hvad er de mest populære emner?
  • Hvilke søgeord bruger de generelt, på jeres hjemmeside eller blog, eller når de finder frem til jer på SoMe?
  • Hvad kommenterer og “liker” de?
  • Hvilke artikler klikker de på i jeres nyhedsbrev?
  • Hvad taler de med dig og dine kollegaer om?
  • Hvilke problemer søger de hjælp til

Overvej på den baggrund hvilke emner som er mest relevante for jer at tage op: Tænk både i smalle temaer til specifikke målgrupper, og mere generelle temaer til et større publikum. Og tænk i temaer som er relevante her og nu, og temaer som primært har et fremtidsperspektiv.

2. Find på noget nyt og brug deres egne ord

Brug webinarerne som en mulighed for at sige noget, som I ikke allerede har sagt på fx jeres hjemmeside. Lad være med at gentage jer selv.

Forklar tingene på en ny måde, meget gerne med andre ord end dem, som I plejer at bruge. Brug de ord som kunder og medlemmer plejer at bruge, også de upræcise eller “forkerte” ord og begreber, som I så sætter på sin rette plads.

Brug konkrete cases/eksempler fra andre kunder: Hvad var deres udfordring, og hvordan fik de løst den? Lad dem gerne fortælle om det selv, men sørg for at “caste” og forberede dem grundigt. Gør det tydeligt, at det er jer, som er vært og afsender af webinaret.

3. Skab synergi og vælg kanal med omhu

Når du planlægger kampagnen, så tænk over hvordan jeres forskellige indhold og platforme kan understøtte hinanden i at fange og fasthold kundernes interesse. Fra SoMe, artikler og blog til webinarer og vise versa.

Start fx med en artikel og SoMe post om temaet “10 tips til webinaret”. En artikel som måske kan få fx den kunde ansvarlige til at tænke “Det lyder godt, men hvordan kan vi gøre det hos os?”

Sidstnævnte er præcis den type spørgsmål, som I bedst kan besvare i et webinar, hvor I kan gå i dialog med deltagerne og henvise til pointerne i artiklen. Derfor giver det god mening at linke til webinaret i artiklen, så  læserne ved, at de på webinaret kan få hjælp til at omsætte de 10 tips til praksis i egen organisation.

Opret også webinaret som en begivenhed på Facebook og link til fx et par artikler på jeres hjemmeside, som er relateret til webinarets tema. På den måde kan deltagerne forberede sig også med spørgsmål.

Promover gerne webinaret på 4 måder (i kronologisk rækkefølge):

  1. Webinaret generelt
  2. Oplægsholderen
  3. Teamet der debatteres
  4. ”Du kan nå det endnu” / ”Gå ikke glip af”

Efter webinaret skal du naturligvis:

  1. Udsende “tak for sidst” mails til deltagerne med ekstra indhold fx slides og Q&A fra webinaret.
  2. Skrive artikler og SoMe posts om den feedback og kommentarer som du fik fra deltagerne på webinaret.

På den måde kan du både slutte ringen i den aktuelle kampagne, og påbegynde den næste i et loop, der tager afsæt i et af de temaer, som poppede op via deltagernes feedback og kommentarer på webinaret.

4. Hold interaktive webinarer

Og så tilbage til omdrejningspunktet; webinaret: Her er det naturligvis vigtigt at det foregår live, at I sørger for den interaktion som gør, at den kunde som tænkte “Det lyder godt, men hvordan kan vi gøre det hos os?” får et svar, som hun kan bruge.

Derfor skal alle kunderne mødes i øjenhøjde (med eller uden kamera) og involveres aktivt med de rette spørgsmål og interaktion webinaret igennem. På den måde styrker I relationerne med dem, så de forhåbentlig vender stærkt tilbage måske endog med et købsklik på jeres hjemmeside.