Mere fokus på professionel tilgang til netværk – men stadig kun få der bruger netværket strategisk

Mere fokus på professionel tilgang til netværk - men stadig kun få der bruger netværket strategisk

At være professionel i sin tilgang til netværk er ikke det samme som at være kynisk eller uærlig som person.

Det får flere og flere mennesker øjnene op for. I medierne har der i de senere år været en del fokus på emnet, og stribevis af fremtrædende personer har fortalt om, hvordan de har brugt deres netværk til at nå deres mål.

Men der kan være langt fra at forstå vigtigheden af at være professionel i sin tilgang til netværk – og til at være det i praksis. Specielt er det vores oplevelse, at mange danskere svært ved at bruge sit netværk strategisk.

En kompetent netværker

Når man er en kompetent og professionel netværker, er man god til at etablere nye og udvikle eksisterende relationer, se mulighederne i sit netværk og bruge dem strategisk i forhold til de mål, man har.

Specielt det sidste, altså at bruge mulighederne i sit netværk er stadig en stor udfordring for mange mennesker. Når vi på vores netværksworkshops beder deltagerne bedømme deres egne etværkskompetencer, er det typisk kun få der vurderer, at de er stærkest til at bruge sit netværk. De fleste mener, at de er bedst til at etablere og udvikle sine kontakter og skabe værdi i sit netværk.

Netværk mere fremme på lystavlen i nogle internationalt orienterede virksomheder og organisationer

De eneste afvigelser fra dette mønster, som vi har oplevet, er i virksomheder og organisationer, der har hovedparten af deres aktiviteter i udlandet, og hvor medarbejderne ofte flyttes fra sted til sted fx indenfor diplomatiet.

Her skal medarbejderne lynhurtigt kunne orientere sig, finde frem til den nødvendige viden og få indflydelse.

I denne type organisationer er det altså lykkedes at skabe en organisationskultur, der legitimerer og understøtter medarbejdernes professionelle tilgang til netværk, så de faktisk gør det i praksis.