Professionalisering af de landsdækkende netværk

De tre offentlige virksomheder Fødevarestyrelsens Alt om Kost Rejsehold, Specialfunktionen Job & Handicap (Arbejdsmarkeds-styrelsen) og NTS-centeret har et til fælles: De er i gang med at etablere netværk over hele landet.

Selvom netværkene har vidt forskellige formål;

1. at understøtte børn og unges adgang til at spise sundt og være fysisk aktive

2. at understøtte samarbejdet omkring beskæftigelsesindsatsen for unge med særlige behov.

3. at samle aktører i de formelle & uformelle læringsmiljøer indenfor i natur, teknik og sundhed

er der flere gennemgåede træk i de henvendelser, vi får om denne type netværk.

Det vigtigste gennemgåede træk er, at de organisationer og virksomheder, som har fået til opgave at etablere og facilitere netværkene (de udførende instanser) synes, at det er en udfordring at få netværksideen omsat til konkrete levedygtige netværk, og at de ved, at de kun har et ”skud i bøssen”: Rammer de ikke plet første gang, er det meget, meget vanskeligt at forsøge igen.

Svært at få enderne i landsdækkende netværk til at mødes

Ovennævnte udfordringer hænger ofte sammen med, at de udførende instanser støder på en række konceptuelle, praktiske, organisatoriske og måske også politiske forhold, som netværksinitiativtagerne ikke har taget højde for, da netværksideen lå i støbeskeen.

Forhold som der måske kunne være taget bedre højde for, hvis de udførende instanser og potentielle netværksdeltagere var blevet involveret da netværksideen blev drøftet og besluttet.

Ofte ser vi i AZENA at den største udfordring, de udførende instanser støder på, er at få de to gyldne ender til at mødes:

1. Organisationens overordnede formål med at etablere netværkene.

2. Det udbytte, netværksdeltagernes gerne skulle have ud af at være med.

I enkelte tilfælde må man erkende, at det i praksis ikke er muligt, at få de to ender til at mødes, og at der brug for en helt anden indsats eller metode end netværk.

I de tilfælde, hvor man vurderer, at det er muligt at skabe netværk, som både opfylder organisationens formål og som kan give netværksdeltagerne det fornødne udbytte, handler det så om at finde ud af, hvordan netværkene skal planlægges, markedsføres og faciliteres så enderne også kan mødes i praksis – i netværket i det hele taget – og på det enkelte netværksmøde. I de tilfælde efterspørger man typisk hjælp til at afklare og fastlægge det overordnede netværkskoncept, klæde de netværksansvarlige på, og konkrete anvendelige metoder og værktøjer specielt til netværksmøderne. Her oplever vi ofte, at netværksinitiativtagerne har sat for lidt tid og resurser af til at de netværksansvarlige kan blive klædt på til opgaven, og kan varetage det tidskrævende arbejde det er, at etablere og drive netværk.

Central eller decentral ledelse i landsdækkende netværk

I AZENA oplever vi også, at de udførende instanser står overfor nogle grundlæggende udfordringer, når de skal etablere og drive netværk gennem lokale decentrale enheder, der ofte har en helt anden dagsorden end netværk. I de tilfælde er de netværksansvarlige underlagt de pågældende enheders lokale ledelse, som ikke nødvendigvis har det store fokus på netværk. Man kan som netværksansvarlig i en decentral enhed derfor hurtigt komme til at føle sig alene med netværksopgaven, hvis ens kolleger beskæftiger sig med noget helt andet.

Heroverfor ser vi også de udfordringer, der er forbundet med en central ledelse af netværksansvarlige spredt over hele landet. Her kan det være vanskeligt på den ene side at skabe de rette vide rammer for at understøtte selvkørende, stærke netværksansvarlige samtidig med at den overordnede linje i netværksarbejdet er trukket klart op. Disse udfordringer bliver ikke mindre i det tilfælde hvor de netværksansvarlige tillige er underlagt en decentral ledelse.