Værktøjer
Kurser & forløb
Hvornår betyder ja mon ja på mødet?
Et ja er et ja, eller hvad?
Specielt når mødets deltagere er fra forskellige kulturer eller lande, kan det være svært at vide, hvornår et ja er et ja. Fx når mødet er bemandet med eksempelvis danskere og indere, hhv. københavner og esbjergensere.
Det giver derfor god mening at se på de mange udtryk, som et ja kan have, og som vi skal være opmærksomme på, når vi mødes. Dermed skaber vi de bedste betingelser for, at vi opnår det, vi gerne vil med mødet.
Betoningen udtrykker graden af enighed på mødet
Et ja er grundlæggende et udtryk for accept eller enighed, som vægtes og betones med kropssprog, tonefald samt de ord som ja’et ledsages af.
På den måde kan et ja, også komme til at betyde nej.
Her et par eksempler på ja’er, som du kan opleve på mødet, og som du måske også selv ofte bruger?*. Find andre eksempler i Kommunikation i internationale organisationer 1-2.
Langtrukkent ja/jo
Eksempel: A:“Så er vi enige om, at I gør det til næste uge?” B: “Jaaaa, okay.”
Betydning: Et langtrukkent ja kan ofte signalere tøven, usikkerhed eller modvilje.
Ja ja ja
Eksempel: A: “Vi havde da aftalt at have det klart i dag.” B: “Ja ja ja, jeg skal nok få det gjort klart.”
Betydning: Gentagne ja’er er et udtryk for accept, men også ofte for irritation. Kan også fungere som et signal til at stoppe en talestrøm.
Ja, men/jamen
Eksempel: A: “Jeg troede, du ville gøre det?” B: “Jamen, det ville jeg også, men…”
Betydning: Her er et ja faktisk snarere et nej, som konstrueres som en anerkendelse af tilstanden samt en forklaring.
Nej som ja/enighed
Eksempel: A: “Det burde de ikke gøre, vel?” B: “Nej, det burde de virkelig ikke.”
Betydning: Et nej kan have samme funktion som et ja og bruges til at vise enighed.1+2. 1. udgave 2016. © Samfundslitteratur 2016, s. .
Se også: Allier dig med en MødeObservatør
Afklar de små signalers store betydning for mødets ja’er
Ovennævnte eksempler har de fleste dansktalende ingen problemer med at forstå. De viser, at der kun skal ganske små signaler til for at give et så simpelt ord som “ja” vidt forskellige betydninger. Det tænker man bare ikke over, når man har talt dansk med danskere hele sit liv.* På samme måde har fx indere det (sjovt nok) med betoninger af indiske ord og begreber.
På det interkulturelle møde mellem københavneren og esbjerggenseren kan ja’et også blive tolket vidt forskelligt. For en inkarneret københavner kan et ja fra esbjergenseren virke som nærmest en demonstrativ underdrivelse, hvis det fremkommer ved fremsættelsen af et, i københavnerens øjne, helt fantastisk tilbud.
Ovennævnte eksempler på forskellige ja’er oplever de fleste af os på møder. Og ligeså enkle de er at forstå nå de står skrevet sort på hvidt, lige så komplekse og vanskelige kan de være at aflæse og håndtere, når der flyver en hel masse af dem hen over mødebordet. Som måske oven i købet er virtuelt. Og som måske er bemandet med mange mødedeltagere, som måske bruger andre sprog end ens eget modersmål.
Derfor er det vigtigt, at man som mødeleder, -facilitator og -deltager:
- Bliver bevidst om egen adfærd og normer
- Stiller opklarende spørgsmål for at sikre, at begge parter er enige om, hvad ja’et reelt betyder. Sidstnævnte er naturligvis primært mødelederens rolle.
* Mie Femø Nielsen, Brian L. Due, Thomas L.W. Toft, Gitte Gravengaard og Ann Merrit Rikke Nielsen (red.): Kommunikation i internationale virksomheder
