Jeg har været til et blåt møde

Dette er et uddrag af artiklen ”Jeg har været til et blåt møde” af Martin Nohns. Artiklen om Møde og Eventmessen blev bragt i Information den 17. marts 2014.

En kvinde har stillet sig frem foran en baggrund med træer på. Den er oplyst nedefra med spotlamper, der har et syrliggrønt skær. Sådan har jeg aldrig set naturen før.

Møder kan opdeles i gule, blå og grønne stadier

Programmet for messen fortæller mig, at kvinden hedder Line Holst Jensen, og at hun vil give mig værktøjskasserne til bedre at planlægge og lede møder.

Line fortæller, at et møde kan deles op i et gult, et blåt og et grønt stadie. Mange steder er der alt for meget af det gule, som er envejskommunikation, mens den blå dialog ofte mangler. Det er især et problem, fordi vi kun kan fokusere på noget i 12 ½ minut, før vi begynder at tænke på andre ting. Så heldigvis går der ikke længe, før vi får en blå aktivitet.

Det faglige frikvarter er grønt

Ved hvert bord ligger der duplo-klodser i forskellige farver, som korresponderer med de tre mødeformer, og vi skal nu stable klodserne efter, hvordan workshoppen har udviklet sig indtil videre. Nogle er i tvivl om, hvorvidt den nederste klods betyder det første eller det sidste, og jeg kommer fejlagtigt til at foreslå den grønne klods – ’Fagligt Frikvarter’ – men vi finder heldigvis den rette balance til sidst.

Line fortæller, at den her metode »batter på bundlinjen«, og så må man jo lytte efter. …..

Se hele artiklen her