Kan du forudse, hvordan deltager-sammensætningen vil påvirke netværkslivet?

31. januar 2012

Selv i de tilfælde hvor man som organisation har brugt meget tid på at planlægge et netværk, sammensætte deltagerne, og give netværket en god start og kontinuerlig støtte, kan det være svært at få det til at fungere, så det giver et meningsfuldt udbytte for den enkelte deltager såvel som for organisationen.

I disse tilfælde handler det ofte om deltagernes indbyrdes sammenspil, som er en funktion af to grundlæggende forhold: Deltagernes individuelle faglige profiler og egenskaber, som jo til en vis grad kan forudses, hvis man har den nødvendige information om deltagerne, og den ”kemi”, der opstår mellem deltagerne, når de samles i den konkrete netværkskontekst, og det kan være svært at forudse.

I det følgende eksempel skal vi se, om forudsigelserne om deltagersammensætningen i Frederikssund Ungdomsskole undervisernetværk har holdt i praksis.

Interne undervisernetværk på Frederikssund Ungdomsskole

I foråret 2011 besluttede Frederikssund Ungdomsskole i samarbejde med AZENA at samle alle 50 deltidsundervisere i 7 fagbaserede netværk.

Netvækskonceptet

Forinden brugte vi en del tid bl.a. sammen med repræsentanter fra de forskellige undervisere til at fastlægge netværkskonceptet, der har tre centrale elementer:

1. Netværksdeltagelsen er en obligatorisk del af arbejdet som underviser.
2. De 7 netværk holder deres møder hver for sig, men samtidig og på det samme sted med fælles start og afslutning for at styrke fremmødet og fællesskabet på tværs af fag og netværk.
3. Netværksgrupperne er selvstyrende, og har en netværkspilot (en af deltagerne, der er blevet klædt på til rollen og har fået værktøjskassen Netværkspakken©)

Deltagernes sammensætning

Da vi talte om, hvordan deltagerne skulle sammensættes i de enkelte netværk, mente nogle af de pågældende undervisere, at deltagernes individuelle profiler i de to netværksgrupper ”Sport” og ”Outdoor” kunne blive en udfordring i forhold til at få dem til at tale om deres faglige erfaringer.

Vi valgte dog at fastholde, at også disse to netværk skulle være for undervisere med samme eller lignende fag, da vi vurderede, at det ville kunne gå med lidt tilvænning, og at en deltagersammensætning på tværs af fag ville vanskeliggøre dialogen i netværket.

Her efter de første to netværksmøder beretter netværkspiloterne fra Sprog, Kreativ, Musik-dance, Almen undervisning og Pigegrupper om et fint netværksliv; deltagerne kommer til møderne og engagerer sig aktivt i dialogen til trods for en vis spredning i fag og interesser blandt deltagerne. Her fungerer netværksmødemodellen altså fint. I netværksgrupperne Sport og Outdoor derimod møder deltagerne godt nok op, men netværkspiloterne har svært ved at få dem til at tale om deres faglige erfaringer. Her vil man gerne løsrive sig fra den nuværende netværksmødemodel, og i stedet mødes for at tage ud og se hinandens undervisningssteder og aktiviteter.

Fortsætter med den samme netværksmodel

I lyset af at 5 ud af 7 netværk trives fint med den nuværende netværksmødemodel, har ungdomsskolelederen besluttet, at alle netværkene fortsat skal deltage på de fælles netværksmøder, at Sport og Outdoor bliver sammenlagt til et netværk, og at han overtager mødelederrollen. Håbet er, at den nye deltagersammensætning og en erfaren mødeleder, der ikke er deltager i netværket, vil kunne stimulere erfaringsudvekslingen. I skrivende stund er det for tidligt at sige, om det vil virke efter hensigten.

Det kan være svært at forudse – men man kan formode….

Som Frederikssund eksemplet viser, blev der allerede inden netværkene gik i luften, sat spørgsmålstegn ved om deltagerne i ”Sport” og ”Outdoor” ville få gavn af at tale om deres faglige erfaringer. De udfordringer, deltagersammensætningen udgør for netværkslivet var altså til en vis grad forudset.

Der er nemlig generelt nogle faggrupper og personprofiler, som er uvante med eller ikke kan se værdien af at tale om deres erfaringer med andre. Er der for mange af dem i et netværk, kan man forudse, at det vil påvirke netværkslivet negativt.

Men selv med faggrupper og personprofiler, som ved, hvor givende det kan være at udveksle erfaringer, kan det være svært at forudse, hvordan deltagersammensætningen vil fungere i praksis. For uanset hvor godt man kender deltagerne hver for sig, og hvor omhyggeligt man sammensætter dem på den baggrund, kan det være svært at vide, hvordan de vil reagere, når man sætter dem sammen i den specifikke netværkskontekst. Specielt hvis netværksdeltagelsen er obligatorisk, som i eksemplet ovenfor.

Hvis du kan svare ja til følgende spørgsmål, så kan du forudsige, at deltagersammensætningen vil påvirke netværkslivet positivt:

1. Er det klart for deltagerne, hvad formålet med netværket er og hvem de andre deltagere er?
2. Tilhører mange af deltagerne nogen faggrupper, som er vante med at tale om deres erfaringer med andre? Fx ledere, HR personer, procesfolk osv.
3. Deltager de frivilligt i netværket?
4. Er deltagerne sammensat, så ingen af dem oplever, at der blandt de andre deltagere er konkurrenter?
5. Vil alle deltagerne opleve, at der er mindst en anden deltager, som er interessant og attraktiv for vedkommende?
6. Har deltagerne tilstrækkeligt med fælles interesser indenfor netværkets formål?
7. Er der en vis grad af forskellighed blandt deltagerne, så de kan inspirere hinanden på tværs?