Tillid og relationer i distance samarbejdet

20. november 2016

Tillid i relationer, når vi skal samarbejde på distancen og internationalt er en særlig udfordring, fordi vi sjældent eller aldrig mødes på ansigt til ansigt, og fordi kulturelle forskelle kan gøre det vanskeligere at aflæse hinanden og vide, hvad man kan forvente.

Det er nødvendigt at have tillid til dem, du samarbejder med. Tillid er en forudsætning for effektivitet. Tillid baner vejen for hurtigt og smidigt at kunne handle, selv når du mangler den fornødne viden. Mistillid er derimod ineffektivt og omkostningstungt, fordi du kan miste nogle muligheder (jeg valgte en anden virksomhed, fordi jeg ikke har tillid til ham) og føler behov for mere kontrol (fx minutiøs gennemgang af kollegaens bilag).[2]

Her lidt om, hvad tillid er, og hvad du kan gøre i det internationale samarbejde online for at styrke tilliden i jeres relationer.

Hvad er tillid

Tillid eller tiltro er en følelse, som viser sig ved, at et individ har en forventning om eller tro på, at et andet individ er pålideligt. På græsk og oldnordisk er ordet for (til)lid det samme som (til)tro. Ifølge K.E. Løgstrup er menneskers tillid medfødt, hvorimod mistillid læres under opvæksten. [1]

Tilliden har i hvert fald tre funktioner i det sociale rum, den:

• Gør sociale handlinger forudsigelige
• Skaber en fornemmelse af sammenhørighed
• Gør det nemmere for personer at arbejde sammen [2]

Når vi har tillid til en person, opfatter vi vedkommende som troværdig. Troværdig er noget man bliver i andres øjne, og er foranderligt. Tillid er noget, som man viser andre med henblik på noget, og omfatter ofte konkrete ting fx tillid til at konsulenten leverer den ydelse, som man har købt og betalt for. Tillid er fremadrettet, og udtryk for en forventning om et fremtidigt positivt udfald.[2]

Tillid er selvforstærkende; tillid avler tillid, da vi gerne vil leve op til den tillid som vi nyder hos andre. Modsat avler mistillid øget mistillid og flere negative forventninger.

Forskellige former for tillid

Der findes 3 forskellige tillidstyper, som igen kan underopdeles

Generaliserede tillidstyper

• Ontologisk tillid – Den tavse og ”taget for givet” forståelse af hvordan verden fungerer = forudsætningen for overhovedet at kunne interagere
• Generel tillid – Fundamental indstilling til at man kan have tillid til andre mennesker, uden at kende dem på forhånd
• Systemtillid – Tillid til systemer, autoriteter mm.

Specificerede tillidstyper

1. Individuel tillid – personlig tillid til personer , som man kender
2. Værdibaseret tillid – tillid baseret på at have fælles værdier
3. Professionel kropslig tillid – tillid til fx en læge eller kiropraktor

Strategiske tillidstyper

• Kalkuleret tillid – Baseret på en vurdering af, at man kan stole på en person, fordi det er i vedkommendes interesse
• Afmagtstillid – tvungen tillid som man kan være nødt til at vise, selv om man er i tvivl om udfaldet, fx hvis man går med en person, som man ikke kender i et fremmed land.[2]

3 tips til at øge tilliden i distance samarbejdet

I forlængelse af ovennævnte tillidstyper, her tre tips til det I kan gøre for at styrke tre typer tillid i jeres internationale samarbejde.

Værdibaseret tillid – fokuser på den sociale tillid og opbyg den individuelle tillid

Den værdibaserede tillid kan være svær at opnå i de tidlige stadier i det internationale samarbejde, pga. forskelle i de kulturelle værdi fællesskaber. Arbejdet med disse relationer kræver derfor mere generaliseret eller social tillid; altså en grundliggende tillid til andre mennesker uden at kende dem på forhånd.

Når vi har generaliseret tillid er det muligt at samarbejde uden et fælles grundlag af specifikke sæt af moral og normer. Generaliseret tillid gør dig mere tolerant overfor personer, som er anderledes end du selv er. Når vi kender dem, som vi skal samarbejde med bedre, er der ikke længere behov for generaliseret tillid, fordi vi har opnået andre former for tillid. Disse nye former for tillid kan også kan være baseret på fælles værdier.

Gød den individuelle tillid og få flere strenge at spille på

Den uformelle interaktion har trange kår på distancen, hvor vi ikke mødes på gangen eller i kantinen, og derfor primært kommunikerer om de arbejdsrelaterede ting. Sørg derfor for at I får flerstrengede relationer, altså at I lærer hinanden at kende fra andre, ikke strengt arbejdsrelaterede vinkler og dermed styrker relationerne. Dertil har I brug for kommunikationsplatforme til den sociale kontakt, fx chatrooms og fora hvor I kan ”tale” mere uformelt sammen. Her kan du som teamleder opfordre til at man deler fotos, fx ”på vej til arbejde”, eller fra frokost-i-kontoret i Vietnam. Du kan også chatte formelt med deltagerne efterhånden som de kommer ind i det virtuelle møderum osv.

Skab grundlag for systemtillid med transparens

Der er store forskelle på tillidsniveauet i forskellige lande, men undersøgelser viser at systemtillid formes gennem de erfaringer – positive som negative – som vi gør os i vores omgivelser.[3] Således får ikke-vestlige indvandrere, som kommer fra samfund, hvor tilliden er meget lav, et langt højere tillidsniveau end sammenlignelige mennesker i deres hjemland, når de lever i et vestligt højtillidssamfund, som for eksempel Danmark.

Det er altså muligt at ændre systemtillidsniveauet i det internationale team fx ved at skabe transparens: Fortæl om det du gør, mens du gør det, så de andre kan følge med undervejs. Dermed fremlægger du mellemregningerne, så konklusionen efterfølgende bliver nemmere at godtage. Transparens er meget vigtig, når I samarbejder internationalt, fordi I kan udligne den forskel som ligger i at denne ene part ved mere om processen end den anden. Dermed gør I det muligt for den anden at påvirke  hvad der skal ske hvornår. Transparens er med til at vise at der ikke er skjulte dagsordner, hvilket skaber grundlag for en slag systemtillid.[2]

[1] https://da.wikipedia.org/wiki/Tillid
[2] Nielsen, Mie Femø (2016) Kommunikation i internationale organisationer
[3] Dinesen, Peter Thisted (2013); Hvor kommer den sociale tillid fra? Ny viden fra indvandring Institut for Statskundskab.