Værktøjer
Kurser & forløb
Involvér deltagerne mindst hver halve time ved arrangementer og på konferencer
I hvor langt tid kunne du koncentrere dig om et oplæg, sidst du var på en konference eller et møde? 5 min, 10 min., 30 min., 1 time?
For at holde energien oppe er det vigtigt, at man selv er aktiv med noget, der interesserer en. Det skærper opmærksomheden og øger udbyttet.
Lad derfor deltagerne komme på banen, når et oplæg har varet max. 30 minutter, så der varieres mellem envejskommunikation og dialog.
Dialogaktiviteten kan fx være en dialog i 3-4 personers grupper om hvilke pointer, deltagerne synes har været de mest interessante.
Et oplæg kan uden problemer fortsættes efter denne dialogaktivitet. Men hvis det næste oplæg handler om noget helt andet, så skal der en pause til!
Fortæl oplægsholderne om jeres mødeprincip og bed dem om hjælp til at forberede en spændende dialogopgave til oplægget.