Undervisning med Virtual Reality

Af Jeppe Grinderslev, Virtual Reality Konsulent hos Khora Virtual Reality
Undervisning med Virtual Reality vinder indpas i takt med at det bliver bedre, billigere og mere fleksibelt at anvende.
Erfaringerne er dog stadig begrænsede eftersom Virtual Reality teknologien først for alvor blev moden i 2014.
Mød virkeligheden i Virtual Reality som en del af undervisningen
Den mest udbredte form for træning i Virtual Reality; exposure therapy anvendes i psykiatrien til behandling af lidelser som angst, forbier og post traumatisk stress. Her trænes mødet med angsten i Virtual Reality simulationer af virkeligheden eller 360 VR film.
Ideerne og principperne bag exposure therapy kan anvendes til andre former for undervisning og træning i Virtual Reality, hvor miljø og omstændigheder har betydning for fx medarbejdernes performance, samarbejde og sikkerhed.
Træning i Virtual Reality bruges da også på tværs af brancher til undervisning og træning af alt fra sikkerhed, boldøje, kondition og komplekse tekniske procedurer fx.
- Træning af børns handlekompetencer i forbindelse med specifikke undersøgelser og procedurer i sundhedssektoren.
- Forbedring af professionelle amerikanske fodboldspilleres boldforståelse
- Spinning for ældre, som cykler mere og hurtigere med Virtual Reality simulering af at køre igennem et landskab

Se også: Få succes med webinaret
Forskning peger på større effekt med træning i Virtual Reality
I Danmark har forskere fra både Syddansk Universitet og CAMES (Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation) vist at undervisning med Virtual Reality i visse samenhænge har markant større effekt end traditionelle undervisnings metoder.
En af de helt store gevinster ved Virtual Reality er den øjeblikkelige feedback, hvilket gør det lettere for den lærende at evaluere og forbedre sig undervejs. Data fra træningen gør det samtidig nemmere at evaluere den lærende resultater og evner.
3 råd til undervisning og træning med Virtual Reality
- Det skal være specifikt: Den lærende skal træne det, som skal læres. Den lærende kan f.eks. ikke lære om sikkerhed på en boreplatform ved træne i sikkerheden på en byggeplads.
- Det skal være troværdigt: 3D grafikken behøves ikke være i højeste billedkvalitet, men omstændigheder og miljø skal være troværdige for at træningen og unddervisningen fungerer optimalt.
- Brug med omtanke: Virtual Reality egner sig til træning af procedurer, tekniske- og fysiske kompetencer, sikkerhed, samarbejde og kommunikation. Ydermere kan Virtual Reality med fordel kombineres med traditionelle undervisningsmetoder i forbindelse med træning af menneskelige egenskaber som empati, og forståelse af komplekse sammenhænge mellem teori og virkelighed.
Find Khora Virtual Reality her, og Jeppe på 2855 2740 /jeppe@khoravr.com

Se også: Optimer deltagernes læring på kurset