Væk deltagerne af Tornerosesøvnen med et lille kryds

Det behøver hverken at være besværligt. Eller dyrt.
At vække deltagerne på konferencen.

Med et lille k(r)y(d)s vågner de, og strækker sig.

Klar til at blive taget i hånden, og ført videre til det næste.

Også selvom de er mange flere deltagere, end der er prinser.

Der findes mange tekniske løsninger til at involvere deltagerne aktivt digitalt på vores møder, afhængigt af hvor mange I er. Det vil jeg ikke komme ind på her.

Dog vil jeg lige nævne at slido.com, som er gratis at anvende hvis I ”kun” er 1000 deltagere.

Det fungerede i hvert fald fint, da jeg blandt hundredevis af andre deltagere på Cphbusiness Future Summit 2016 gav min mening til kende med et lille kryds på min ikke-så-smarte-phone. Og spændt fulgte optællingen efterhånden som de andre krydser tikkede ind på meget kort tid.

Overblik. Indblik. Stof til eftertanke. Men først og fremmest oplevelsen af at være med. Blive involveret.

Med et lille kryds.